Nogle samler på frimærker. Jeg samler på tomme flasker, siger den 61-årige skuespiller. Vi tog ham med på druk.

Palæ Bar, kl. 20,15
Vågn op! Du ligner jo en, der skal i bhyen med Kled og Hilda ! Poul Glargaard peger på fotografen, blinker og tager en tår øl. Dansk teaters 61-årige, ensomme ulv vil vise os sine stamværtshuse. Vi begynder på Palæ Bar i København.
- for der er så kedeligt hjemme hos mig. Jeg bruger alle pengene på at gå i byen, smiler an.Det lover godt.
- Nå, Poul, hvor skal vi hen i aften ?
Glargaard hører ikke efter. Han har fundet ud af, at fotografen kommer fra Randers. Det gør han også.
- Vi boede lige ved siden af Thor-bryggeriet. De lukkede det, da jeg flyttede !
Poul bestiller en fadøl mere. Det er nummer fire.
- Nå skål- og spøg til side, som de siger i DR´s underholdningsafdeling....

Palæ Bar, kl. 21,43
- Alle dem, jeg drak med, er sgu døde i dag, mumler Poul. Han er i gang med at fortælle røverhistorier fra nattelivet. Noget med en, som hed Cola-Erik - som også drak andet end cola.
- Er det ikke dyrt at gå i byen hele tiden, Poul ?
- Jo. Menn jo ikke penge på jakke sæt og fisefornemme tæpper. I stedet sørger jeg for, at søde servitricer får råd til at bygge til.... hør, skal vi ikke have noget snaps ?
- Et glas snaps ?
- hva...! Kan man få dem enkeltvis!??
Vi bestiller snaps. Poul er ved at være varm.
- Man skal rydde op i rudekuverterne, før man går ud og slår et hul i jorden. Så kan man til gengæld slå et stort hul. Ellers må man blive hjemme og drikke rød vin fra Aldi - deb er i øvrigt ganske udemærket....
- Er du alkoholiker, Poul?
- Nææh... jeg gider bare ikke sidde hjemme i cykel kælderen og drikke i skæret fra en Nefa-lygte ligesom alle de andre.
Servitricen kommer med snapsen. Poul tager sine briller på.
- Mine druk briller. De koster 30 kroner. Så der sker ikke noget ved, at de går i stykker, forklarer han. Snapsen bliver godkendt. Vi beholder flasken på bordet.
- Lad os drikke hurtigt. Jeg holder ulovligt parkeret, griner Poul.

Palæ Bar, kl. 23,25
- Hør ... du er en fin fyr. Må jeg adoptere dig?
- Øhh .. tror du mine forældre er trykke ved det ?
- Jeg skal nok ringe og snakke med dem. Og jeg lover dig...
Deer er ingen bløde pakker til jul !
Poul skyller en snaps ned med en halv fadøl. En dame sætter sig ved bordet.
- Guuuuud, hvor er du smuk, begynder Poul. Det hjælper ikke synderligt
- Hør Poul du har ry for at være damernes ven ?
- Hmmmm ... jeg... respektere kvinder. Men jeg har prøvet alt her i livet - undagen sølvbryllup.
Poul griner, blinker og tømmer glasset.
- Hvor får jeg det fra? Nå jo, fra en tekstforfatter i Virum ... damen ser en smule bettutet ud.
- Er du single Poul?
- Aaaa ... jaa ... men, kvinder ...jeg vil sige som Richard Burton:Der er kun tre ting i livet: Kvinder, Spiritus og poesi!
- Ja den med spiritus havde jeg regnet ud. Men poesi!!?
- Ja mand! Druk - gør livet smuk!
Damen ser ikke helt tryg ud. Poul river en rose ud sf hånden på en mørklødet blomstersælger, der lige er kommet ind, og stikker ham en halvtredser.
- smukke dame. Tillykke. Vi to har lige fået en søn.

Palæ Bar, kl. 0,48
- jeg ... ville gerne ... stå på en scene ... hvis det var mellem 14 og 16. Når det er mørkt ... skal jeg drikke rødvin, mumler Poul. Han er igang med at forklare, hvofor han ikke gider at spille teater mere. Han gider heller ikke revyer. Om sommeren skal han grille.
- Jeg har ikke tid til både teater, kvinder, spiritus og god mad. Så jeg har valgt teateret fra.
- Øhm ... mange af dine roller har ellers noget med spiritus at gøre, ikke?
- Jo! Da jeg lavede mit onemanshow, tænkte jeg: jeg kan ikke spille blokfløjte og drikke sjusser på samme tid. Så jeg droppede fløjten og...
Poul bliver afbrudt. SE og HØRs egen Jørgen Herbert er kommet ind af døren. Poul stikker ham en øl- og snupper selv en Bloody Mary.
- Herbert ... du er vant til erna Hjorting. Men jeg - jeg er poul Glargaard! Du får ikke lige så meget fisse som mig, fordi du lefler for Ole Ernst og de andre chokolademænd. Dig .. og ham med spindelvævet fra DK4 ...
Jørgen Herbert ser med rette en anelse uforstående ud. Han vil gerne vide, om Poul farver sit hår.
- Neej! Men ... jeg får ingen roller, fordi jeg er for smuk. Det hjalp måske, hvis jeg sad i kørestol og havde kræft ... fik jeg sagt, at jeg skal køre hjem? Og ... hør, hvem har fjernet snapsen?

Palæ Bar, kl. 02,31
Der er noget, der tyder på at vi ikke når andre værtshuse. Man kan ligesom høre det på Pouls snorken.
- Poul ... det her interview ...
- Ja, ja, mumler Poul og retter sig nogenlunde op.
- Hør jeg har to gode venner i mit liv. Dig - og Holger Juul Hansen!
- Lige før var jeg din søn ...
- Der sad to myg på Otto Brandenburgs isse - stik! Sagde den ene, - nej jeg skal flyve hjem, sagde den anden.
- Øhh ...
Poul bestiller en Bloody Mary mere. Dobbelt, selvfølgelig. Vi får regningen.
- Poul! Har du drukket 24 glas snaps!!?
Poul siger ingenting. Han synger.
- Lille søren, nu skal du sove, nu begynder alt det sjove. Skynd dig ind i soveland, lig´ så hurtigt, som du kan ...